Jeg er uddannet dramaleder, kosmetolog, arbejdet på den danske radio på costa del sol i 2 år (radio solymar) hvor jeg solgte, indtalte og forfattede reklamer, samt restaurant tjener i København
Jeg har arbejdet som professionel hundelufter siden 2004, og jeg er sikker på, at jeg har verdens bedste job. Mine dage er fyldt med frisk luft, natur og en flok glade hunde, der er nogle små sjove personligheder hver især.
Vi kører ud til strand, park og skov, hvor man må lade hundesnoren blive i lommen og løbe frit. Her får din hund ikke bare leg og motion, den finder også sin naturlige plads i en hundeflok. Og efter en dag med vennerne, får du en hund hjem, der strutter af glæde og selvtillid. Så skal poterne bare hviles, inden det går løs igen.
Arbejdet som professionel hundelufter indebærer et stort ansvar og jeg er god til at tage et ansvar. Kærlighed er den stærkeste power der findes og hunde er et fantastisk kontakt middel til at opnå dette. Derfor gir´mit arbejde mig god mening.