Hvorfor har du valgt Nini til at lufte din hund?
Vi valgte at tage kontakt til Nini, fordi hun havde størst erfaring med professionel hundeluftning. Og vi havde problemer med Milou, som var bange for store, mørke hunde. Da Milou første gang mødte Nini, var der øjeblikkelig en god kontakt, som gjorde os meget trygge. Og det samme skete i 2015, da vi fik Vega.
Hvor ofte er din hund med Nini?
2-5 gange om ugen.
Hvorfor er det vigtigt for dig, at din hund har et aktivt fysisk liv, mens du er på arbejde?
Det er vigtigt for os, at hundene har et godt hundeliv, hvor der er nye udfordringer i trygge rammer. Det sociale hundeliv, de oplever sammen med deres hundevenner, er utrolig givende, og vi får to hunde hjem, som er mætte på oplevelser og i god balance.
Hvordan har din hund ændret adfærd, efter den er begyndt at blive luftet i flok?
Milou var bange for store, mørke hunde, første gang hun var med Nini på tur. Men efter få uger begyndte Milou ganske langsomt at få mere hundeselvværd. Og et års tid senere er hendes “kæreste” en dejlig sort labrador, som hedder Anton. Begge hunde er mere harmoniske og glade.