Begyndelsen
Jeg er Danmarks første og mest erfarne profesionelle hundelufter. Min første viden om og store glæde ved hunde blev grundlagt i mit barndomshjem. Der var altid 2-3 hunde og de fortrukne racer var Fransk Bulldog, Rottweiler, Mops og Engelsk Bulldog. Siden barnsben har jeg på daglig basis leget med og læst hundenes sprog og samtidig lært, hvor stort et ansvar det er at have hund. Jeg har altid haft en stærk forbundethed med hunde og den er ikke blevet mindre som årene er gået.
Læringen
Den første hundeflok jeg luftede bestod af 3-5 hunde tilbage i 2004. De første 4-5 år luftede jeg højst 6 hunde i flok. Det var nødvendigt, at holde det lave antal hunde nede, så mit overblik kunne udvikle sig i takt med min erfaring med hensyn til sammensætningen og opdragelsen af hunde. Over de sidste 15 år, har jeg haft mere end 200 firbenede kunder. Dét at jeg dagligt igennem så mange år har haft muligheden for, at læse og iagttage hundendes adfærd i flok, har givet mig en solid viden om hunderacer og deres individuelle personlighed.
Erfaringen
Tilbage i 2008 havde jeg udviklet mit overblik tilstrækkeligt, og nu var min viden også stor omkring de forskellige hunderacer og hundes adfærd i flok. Denne massive erfaring bevirkede, at jeg nu var klar til at lufte 8-10 hunde i flok. Det gør jeg stadigvæk. Nu har jeg mere end 15 års erfaring som professionel hundelufter og min forbundethed med hundende har kun vokset sig stærkere. Jeg sagde det første gang i 2004: det er mig som har verdens bedste job!